Om os
Wrabbit ApS er oprettet i 2020 i Aarhus af Tine og Dennis. Tine er uddannet dyrlæge og har i mange år arbejdet i privat praksis hvor hun primært beskæftiger sig med kæledyr. Tine har en del erfaring i diagnostik og behandling af sygdomme hos kaniner, og i kraft af sit virke er hun stødt på utallige kaniner med potesår.
Potesår hos kaniner kan være kompliceret at behandle og ofte opnås ikke et tilfredsstillende resultat. En vigtig årsag til at behandlingen ofte svigter er, at forbindingerne generer kaninen, som vil forsøge at bide den af eller bide den i stykker. Mange kaninejere genkender sikkert frustrationen over at skulle konsultere en dyrlæge flere gange, for at få ny forbinding på kaninen, eller at skulle investere i gulvtæpper i hele huset for at mindske progressionen af potesåret.
Der har simpelthen ikke været en god løsning på markedet for kaniner med potesår, som både er effektiv, komfortabel og økologisk. Derfor besluttede Tine sig for at udvikle en forbindingssok som kunne opfylde de behov, samt være let for ejeren at påsætte.
Efter at have undersøgt forskellige stoftypers egenskaber, udvalgte Tine 3 typer af stof, og syede sin første prototype derhjemme på en symaskine. Kaninsokken blev afprøvet på klinikken samt i omgangskredse med stor succes og vi besluttede derfor at sælge sokken så andre kaniner kan få glæde af den. Sokken til kaniner bliver nu produceret af en professionel syerske i Aarhus, som syer den i hånden, og sokken er siden blevet modificeret i pasform og design for at skabe det optimale produkt til din kanin :)
Vi håber du og din kanin bliver glad for jeres nye Wrabbit Sock!